Julefrokostlir, satire og Grand Prix mødes i ny julesang.
Grand Prix legenden Torben Lendager (komponisten bag vindersangen ”Hallo Hallo” fra 1990) har sammen med ”Det er hammer hammer fedt” komponisten Jan Lysdahl komponeret en ny julesang.
Sangen hedder ”En Juleleg” og alle der har været til julefrokost i firmaet vil genkende de sjove klichéer der hvert år gentages til årets julefest.
Rasmus Krogsgaard der flere gange har været nomineret for sine revytekster har skrevet teksten, som har den sjove revyvinkel kombineret med det velkendte syng-med popunivers.
Forsangeren Martin Knudsen har igennem mange sæsoner sunget og underholdt for Wallmans i Cirkusbygningen. Udover at være showmand har han i mange år stået på den danske revyscene.
Han har tidligere indsunget flere duetter med Grand Prix ikonet Kirsten Siggaard og Bakkesangerinden Stine Bruun. Musikproduceren Jan Lysdahl har de sidste par år taget sig musikalsk af Martin Knudsen og denne nye single er den første i en række af flere nye sange, der udkommer i 2019.